Foosiya har kun været på sin første nattevagt som sygeplejerskestuderende i få timer, før hun bliver sat i et af de største dilemmaer: Skal hun blive hos den kritisk syge patient, hun er sat til at overvåge? Eller skal hun forlade stuen for at hjælpe med genoplivningen af en anden patient?

Jeg var i tvivl om, hvad jeg skulle gøre. Jeg havde fået forbud mod at forlade min patient, og jeg er meget pligtopfyldende, så jeg følte virkelig, at jeg stod i et dilemma. Men efter et øjebliks tøven valgte jeg at hjælpe kvinden.

 

Jeg var stadig panisk, kendte kun situationen fra bøgerne, men jeg fik trykket på alarmknappen, mens sygeplejersken genoplivede manden

 

Hendes mand havde fået hjertestop i stuen ved siden af. Han var gledet halvt ned fra sin stol og sad livløs op af den. Jeg gik i panik. Bad konen råbe efter mere hjælp. En sygeplejerske kom til. Jeg var stadig panisk, kendte kun situationen fra bøgerne, men jeg fik trykket på alarmknappen, mens sygeplejersken genoplivede manden.

Bagefter løb jeg tilbage til min egen patient, der heldigvis havde det godt, selv om jeg havde forladt ham. Jeg fik at vide, at jeg havde gjort det rigtige: Man skal altid prioritere at redde liv. Konen var også med til at redde sin mand ved at råbe efter hjælp. 

Det, der overraskede mig, var, at jeg trods min uddannelse gik i panik. Det er en voldsom situation at stå i, uanset om man kan førstehjælp eller ej. Nu har jeg prøvet det, og jeg lader i dag intet skygge for at træde til. Jeg er glad for, at jeg den dag gjorde en forskel. Det er jo netop derfor, jeg ville være sygeplejerske.

Læs flere historier