Derfor er jeg hjerteløber
Da jeg var 11 år, blev min kammerat kørt ned, og jeg stod magtesløs, fordi jeg ikke kunne førstehjælp. Det satte dybe spor.
Det blev vigtigt for mig aldrig igen at stå i en situation, hvor jeg ikke kunne gøre noget. Jeg er siden blevet brandmand, og jeg føler mig nu ekstra rustet til at løbe ud som hjerteløber. Det gør også, at jeg føler mig ekstra forpligtet.
Jeg vil aldrig igen stå i en situation, hvor jeg føler, at jeg ikke kan gøre noget
Den første mission
Fordi jeg har andre alarmer som brandmand, så var jeg lidt forundret over, hvad det var for en lyd, første gang jeg fik en alarm – indtil det gik op for mig, at det var hjerteløberalarmen. Jeg får åbnet appen, fundet adressen og kommer derhen. Undervejs dukker der en masse tanker op om, hvad der møder en, når man kommer frem, for det ved man jo ikke.
Tanker efter en mission
Jeg har altid været god til at snakke om det, man kan og må fra en mission, med dem derhjemme. Så det er ikke noget, jeg tager med, og som fylder på en dårlig måde.
Uagtet hvor i landet man er, vil der altid være nogen, der har brug for, at folk træder til og yder førstehjælp. Derfor vil jeg klart opfordre andre i min eller tilsvarende brancher til at blive hjerteløbere. At kunne gøre en forskel er i sig selv en stor ting.