Sådan bliver du hjerteløber

Du tilmelder dig som hjerteløber ved at hente hjerteløber-appen. Før du tilmelder dig, anbefaler vi, at du kender til hjerteløberordningen, så du er klar, når du modtager din første alarm.

Se introduktionsvideoen, læs om ordningen og tilmeld dig via hjerteløber-appen.

Lær hjerteløberordningen at kende, før du tilmelder dig

Video poster

Professor og overlæge Fredrik Folke forklarer i videoen, hvordan du som hjerteløber bliver alarmeret via appen og guidet i at yde hjertelungeredning og hente en hjertestarter, inden ambulancen når frem.

Hjerteløber på vej op ad trappe med en hjertestarter

Tilmeld dig som hjerteløber

Du kan tilmelde dig som hjerteløber, uanset hvor i Danmark du bor. Du skal være over 18 år, føle dig klar til opgaven og være hjemme i hjertelungeredning.

Du tilmelder dig ved at hente hjerteløber-appen til din telefon. Når du har hentet appen og oprettet en bruger, er du tilmeldt. 

Hent hjerteløber-appen til iPhone
Hent hjerteløber-appen til Android

Gør dig klar til opgaven som hjerteløber

 To personer som tilser en mand, der er faldet om med en hjertestarter ved siden af som er klar til brug

Hjertestart trin for trin

Lær at redde liv med vores trin for trin-guide til hjertelungeredning og hjertestart.

Du bliver guidet gennem de nødvendige skridt – fra at vurdere situationen og sikre området, til hvordan du bruger en hjertestarter.

To personer der tilser en mand, der er faldet om og ringer til alarmcentralen

Fravalg af genoplivning

I nogle tilfælde kan du komme ud til et hjertestop, hvor personen ikke ønsker genoplivning.

Se, hvordan du som hjerteløber forholder dig, hvis personen med hjertestop har sagt nej tak til genoplivning.

Bestil hjerteløber-materiale

Har du brug for en førstehjælpsmaske, en folder om hjerteløberordningen eller andet hjerteløber-materiale?

Bestil gratis materiale her, og hjælp med at sprede det gode budskab om hjerteløberordningen.