Hjerteløbertræning

Hvad kræver det at være hjerteløber? Hvilke opgaver kan du få? Hvordan giver man psykisk førstehjælp? Har du indstillet din telefon rigtigt? Og findes der et særligt hjerteløber-DNA?

Anders Breinholt er en af Danmarks 130.000 hjerteløbere. Han pudser hjerteløberformen af i disse seks træningsfilm, hvor han også inviterer tre forskere og en hjerteløber til at svare på vigtige spørgsmål om ordningen.

Varm op til at blive hjerteløber

Video poster
Hjertelæge Carolina Malta Hansen giver Anders Breinholt svar på en række vigtige spørgsmål: Har jeg det, der skal til? Hvorfor får jeg ikke en alarm? Er min telefon indstillet rigtigt? Hvordan forbereder jeg mig på mit første løb? Hvad kan jeg forvente, når jeg bliver kaldt ud? Hvad betyder tavshedspligt? Og hvor mange tryk og pust er det nu, man giver ved hjertelungeredning?

Er du klar mentalt?

Video poster
Hjertesygeplejerske Astrid Marie Rolin Kragh giver Anders svar på en række af de spørgsmål, han funderer over. For hvem er de andre hjerteløbere? Er de en særlig type mennesker? Hvilke overvejelser skal man gøre sig, før man melder sig? Og kan man gøre en forskel bare ved at vente på at få en alarm?

Er du klar til at løbe?

Video poster
Anders udfordrer hjerteløberen Dennis Pallesgaard til at hjerteløbe om kap. Se hvordan du selv laver en testalarm i appen, så du kan træne din hjerteløberform.

Hvad sker der i kampens hede?

Video poster
Paramediciner Rasmus Lyngby siger tak til Anders og alle andre, der har meldt sig som hjerteløber og fortæller, hvad du kan forvente, når du møder op til et hjertestop. Hvad sker der, når ambulancen kommer frem? Hvordan giver du psykisk førstehjælp? Og kan amatører overhovedet redde liv?

Hvad gør du efter en alarm?

Video poster
Et hjertestop kan være en voldsom oplevelse. Hjertesygeplejerske Astrid Marie Rolin Kragh fortæller Anders om de tanker, mange hjerteløbere tumler med, når de har løbet. Overlevede patienten? Hvordan går det med de pårørende? Hvorfor er det vigtigt at overholde tavshedspligten? Og hvad gør du, hvis du ikke helt kan slippe oplevelsen efter en mission?

Er du klar til næste gang?

Video poster
Hvordan er det have genoplivet et fremmed menneske? Hjerteløberen Dennis Pallesgaard fortæller i denne debrief, hvordan han oplevede at redde et andet menneskes liv, og hvorfor han meldte sig som hjerteløber.

Tilmeld dig som hjerteløber

Du tilmelder dig og modtager alarmer via hjerteløber-appen, som du downloader i App Store eller via Google Play. Du kan være TrygFonden Hjerteløber i hele Danmark.

Download Hjerteløber-app til iPhone

Download Hjerteløber-app til Android