Et forskningsprojekt

Kan TrygFondens hjerteløbere øge overlevelsen ved hjertestop? Det prøver overlæge og forskningsansvarlig, Frederik Folke, at finde ud af.
Kan TrygFondens hjerteløbere øge overlevelsen ved hjertestop? Det prøver overlæge og forskningsansvarlig, Frederik Folke, at finde ud af.

Stort potentiale for hjerteløbere, hvis der er effekt på overlevelsen

Stort potentiale for hjerteløbere, hvis der er effekt på overlevelsen

Det overordnede mål med TrygFonden Hjerteløber er, at flere skal overleve hjertestop. Hvis det kan dokumenteres, at frivillige hjerteløbere som et supplement til det eksisterende akutberedskab kan øge overlevelsen, vil det ikke alene betyde et øget fokus på brugen af hjerteløbere i Danmark. Det vil uden tvivl også inspirere mange andre lande til at følge det danske eksempel, og dermed vil mange flere på verdensplan overleve hjertestop uden for hospital.

Et hold forskere undersøger effekten af TrygFonden Hjerteløber

TrygFonden Hjerteløber inddrager frivillige hjerteløbere i at nå hurtigt frem til personer med hjertestop gennem brug af smartphone-teknologi i Hjerteløber-appen. Effekten på overlevelse af en sådan ordning er aldrig blevet undersøgt før, og derfor undersøger forskere fra Region Hovedstadens Akutberedskab og Københavns Universitet, hvordan vi bedst muligt gør brug af frivillige hjerteløbere med henblik på at redde flest mulige liv i fremtiden.

Læs mere om forskningsprojekterne

Der er en lang række andre forskningsprojekter i gang på tværs af regionerne, som skal afdække forskellige områder af Hjerteløberordningen. Læs mere om de enkelte forskningsprojekter her.

Forskningsprojekter om hjerteloeberordningen

Forskning – fordi flere skal overleve

Når man i sundhedsvæsenet skal undersøge effekten af nye behandlinger, er det normal praksis, at man gennemfører en såkaldt randomiseret kontrolleret undersøgelse (lodtrækningsforsøg), dvs. en undersøgelse, hvor man sammenligner effekten af to behandlinger, to slags medicin eller to behandlingsmetoder.

Randomisering er international standard for forskning i effekt og er den eneste måde, man med sikkerhed kan måle og dokumentere en mulig gevinst ved at indføre Hjerteløberprojektet og derved sikre, at vi fremadrettet gør bedst brug af de frivillige hjerteløbere med henblik på at redde flest mulige liv. Derfor har forskerne fra Region Hovedstadens Akutberedskab og Københavns Universitet valgt denne videnskabelige metode til evaluering af hjerteløberprojektet.

Patienter med hjertestop i Region Hovedstaden vil blive fordelt ligeligt og tilfældigt i to grupper. Den ene gruppe vil modtage den eksisterende behandling, hvor der altid sendes ambulance og akutlægebil med udrykning, ligesom indringer vil blive guidet i at udføre hjertemassage og finde nærmeste hjertestarter, hvis dette på nogen måde er muligt. Den anden gruppe vil modtage samme behandling med dertil supplerende aktivering af frivillige hjerteløbere. En randomiseret undersøgelse vil vise, om hjerteløbernes indsats har en effekt på overlevelsen.

Hvis der ikke er forskel på overlevelsen i de to grupper, kan man konkludere, at den supplerende behandling ikke har en effekt. Hvis der er forskel på de to grupper, og overlevelsen er bedre i gruppen med den nye supplerende behandling, så er det netop den nye behandling og ikke andre forhold, der har skabt en effekt.

Forskningsprojektet vil pågå, indtil det kan dokumenteres, om hjerteløberprojektet forbedrer overlevelsen eller ej. Projektet monitoreres løbende af en uafhængig sikkerhedskomité udelukkende nedsat til formålet. Såfremt der hurtigere end forventet påvises positiv effekt af aktivering af hjerteløbere, så stoppes randomiseringen.

Læs mere om randomiserede undersøgelser her

Læs spørgsmål og svar om forskningen

  • Er det muligt med hjerteløberteknikken at få en hjerteløber frem med en hjertestarter inden for de første få, kritiske minutter efter hjertestopopkald til 1-1-2, der kan påbegynde genoplivning før ambulanceankomst?
    Det er endnu aldrig vist, om det kan lade sig gøre at aktivere frivillige personer (hjerteløbere) via smartphone (Hjerteløber-appen) i at frembringe og bruge hjertestartere før ambulanceankomst. Forskningsholdet bag TrygFonden Hjerteløber vil desuden undersøge, hvor langt fra hjertestoppet til nærmeste hjerteløber det giver mening at blive aktiveret. I hvilken afstand ser man den bedste effekt (brug af hjertestarter og forbedret overlevelse), og hvornår giver det ikke længere mening at alarmere hjerteløbere, fordi afstanden bliver for stor?
  • Er det muligt at øge overlevelsen ved aktivering af hjerteløbere i forhold til eksisterende akut respons?
    I dag guides indringer via 1-1-2 i at udføre hjertelungeredning via det sundhedsfaglige personale, som besvarer opkaldet. Personer, der tilfældigvis overværer hjertestoppet, kan enten hjælpe med hjertelungeredning og/eller guides over telefonen til at finde nærmeste hjertestarter. Samtidig sendes ambulance og akutlægebil. Hvis hjerteløbere skal kunne forbedre overlevelseschancen, skal de nå frem til personen med hjertestop inden for få minutter, da overlevelseschancen falder drastisk for hvert minut, der går. Forskningsholdet bag TrygFonden Hjerteløber vil undersøge, om aktivering af frivillige hjerteløbere kan øge brugen af hjertestartere og derigennem forbedre overlevelsen for personer, der rammes af hjertestop.
  • Er det fysisk sikkert for hjerteløbere at blive aktiveret ved hjertestop?
    Hjerteløbere er almindelige, frivillige borgere, der gerne vil gøre en forskel. De er ikke professionelle reddere uddannet i akut respons eller har særlig uddannelse i at agere på skadestedet. Det er derfor vigtigt at undersøge, om hjerteløberne har øget risiko for at komme til skade på vej til stedet for hjertestop. Hjerteløberne aktiveres via smartphone, der viser ruten til nærmeste hjertestarter og videre til stedet for hjertestoppet. Hjerteløbere, der har accepteret alarmen, ved, at hvert minut tæller i forhold til at komme hurtigt frem. Dette udgør potentielt en risiko for at komme til skade i trafikken eller på vej gennem det offentlige rum. Risikoen for at komme til skade må endvidere formodes at afhænge af transportafstand. Jo længere afstand til stedet med hjertestop, des større potentiel risiko for at komme til skade på vej dertil. I TrygFonden Hjerteløber er der fokus på at undersøge, om hjerteløberne udsættes for forøget risiko for fysisk skade på vej til personen med hjertestop. Alle hjerteløbere får 90 minutter efter en alarm tilsendt et elektronisk spørgeskema på deres telefon med spørgsmål, om det var fysisk sikkert at komme frem, eller om de kom til skade som led i aktiveringen. 
  • Er det psykisk sikkert for hjerteløbere at blive aktiveret ved hjertestop?

    Det er uvist, om alarmering af hjerteløbere kan være psykisk stressfuldt eller traumatiserende. Hjertestop kan afgjort være en barsk oplevelse – ikke mindst for personer uden særlig sundhedsfaglig baggrund. Det er derfor vigtigt at undersøge, hvordan hjerteløbere psykisk oplever at blive alarmeret ved hjertestop og have 'ansvar' for at komme hurtigt frem, finde en hjertestarter og påbegynde genoplivningsforsøg. Alene det at deltage i et genoplivningsforsøg, hvor patienten langt fra altid overlever, kan være en psykisk belastende oplevelse. Særligt hvis hjertestoppet forekommer i privat hjem, hvor størstedelen af hjertestop sker, og hvor pårørende til personen med hjertestop kan være til stede. Dernæst kan oplevelse af ikke at kunne nå frem i tide, løbe forkert eller bruge lang tid på at finde hjertestarter være psykisk belastende og medføre selvbebrejdelse. Situationen er en ganske anden, hvis man som 'tilfældig' forbipasserende overværer et hjertestop og går i gang med genoplivningsforsøg. Her er man allerede ved personen og er således ikke psykisk presset af at have 'ansvaret' for at nå hurtigt frem, og hjertestoppet vil næsten altid være i det offentlige rum med mulighed for, at andre personer kan hjælpe eller træde til.

    I forskningsprojektet bag TrygFonden Hjerteløber er der fokus på at undersøge, om hjerteløberne påvirkes psykisk af alarmering. Alle hjerteløbere får 90 min efter en alarm tilsendt et elektronisk spørgeskema på deres telefon med spørgsmål om, hvorvidt det var fysisk sikkert og psykisk belastende for dem at deltage. Alle har mulighed for at bede om en debriefing af en sundhedsfaglig person fra Akutberedskabet via spørgeskemaet. Derudover vil alle, der angiver psykisk belastning, blive ringet op og tilbudt debriefing og at tale forløbet igennem.

  • Er det sikkert at sende hjerteløbere ind i folks private hjem?
    Da størstedelen af hjertestop forekommer i private hjem, vil hjerteløbere ofte blive guidet dertil ved hjertestop. Det skønnes nødvendigt at undersøge, om der er risiko forbundet ved at have ’ukendte’ hjerteløbere tilkaldt ind i folks private hjem. Kan det medføre en risiko for tyveri? Hvordan oplever pårørende at have en/flere hjerteløbere alarmeret til deres hjem? Er det en krænkelse af privatlivet? Dette vil også blive undersøgt i forskningsprojektet bag TrygFonden Hjerteløber.
  • Virker hjerteløberkonceptet overhovedet i boligområder?
    Det er ikke tidligere dokumenteret, at det er muligt at frembringe hjertestartere til personer med hjertestop i private hjem og øge overlevelsen der. Næsten al erfaring med brug af hjertestartere handler om hjertestop i offentligt rum. Andelen af personer, der har stødbar hjerterytme, og hvor en hjertestarter er effektiv, er formodentlig lavere for hjertestop forekommende i eget hjem ift. det offentligt rum. Dernæst er der meget færre hjertestartere i boligområder og dermed også mindre sandsynlighed for hurtigt at kunne frembringe hjertestartere i boligområder. TrygFonden Hjerteløber er unikt ved at kunne nå ud til de mange hjertestop i private hjem, og forskeholdet kan dermed undersøge, om brugen af hjertestartere kan øges der, og om det kan forbedre overlevelsen. 
  • Hvorfor randomiseres hjerteløberne i forskningsprojektet bag TrygFonden Hjerteløber?

    Forskningsprojektet bag TrygFonden Hjerteløber er en randomiseret, kontrolleret undersøgelse. Hvis man skal sammenligne en ny/anderledes behandling med den vanlige behandling og afgøre, om den nye er bedre eller dårligere end den vanlige, er man nødt til at sammenligne to grupper (ny versus vanlig). Det er meget svært at tage højde for alle forskelle mellem to grupper og dermed alle de faktorer, der kunne have indflydelse på resultatet. Men ved tilfældigt (randomiseret) at inkludere deltagerne i hver sin gruppe (i hhv. ny og vanlig behandling) udlignes evt. forskelle, og det er nu muligt at vurdere, om der er en reel forskel i de to behandlinger. Et randomiseret kontrolleret studie er således en undersøgelse, der undersøger effekten af en ny behandling sammenlignet med den vanlige behandling. 

    Kontrolleret undersøgelse: Resultaterne sammenlignes med dem, der opnås i en kontrolgruppe, der enten er ubehandlet eller modtager den hidtil bedste kendte behandling (vanlig behandling). Randomiseret undersøgelse: De deltagende personer fordeles i behandlingsgruppen eller kontrolgruppen ved tilfældighedsprincip.

    Fakta
    Kontrolleret undersøgelse: Resultaterne sammenlignes med dem, der opnås i en kontrolgruppe, der enten er ubehandlet eller modtager den hidtil bedste kendte behandling (vanlig behandling). Randomiseret undersøgelse: De deltagende personer fordeles i behandlingsgruppen eller kontrolgruppen ved tilfældighedsprincip.