Stort potentiale for hjerteløbere, hvis der er effekt på overlevelsen
Det overordnede mål med TrygFonden Hjerteløber er, at flere skal overleve hjertestop. Hvis det kan dokumenteres, at frivillige hjerteløbere som et supplement til det eksisterende akutberedskab kan øge overlevelsen, vil det betyde et øget fokus på brugen af hjerteløbere/akuthjælpere i alle landets regioner, og dermed vil flere borgere potentielt set overleve efter hjertestop.
En sådan udvikling vil ikke bare øge overlevelsen i Danmark, men vil uden tvivl inspirere mange andre lande til at følge det danske eksempel, og dermed vil mange flere på verdensplan overleve hjertestop uden for hospital.
Et hold forskere undersøger effekten af TrygFonden Hjerteløber
TrygFonden Hjerteløber inddrager frivillige hjerteløbere i at nå hurtigt frem til personer med hjertestop gennem brug af smartphone-teknologi i Hjerteløber-appen. Effekten på overlevelse af en sådan ordning er aldrig blevet undersøgt før, og derfor skal forskere fra Region Hovedstadens Akutberedskab og Københavns Universitet undersøge, hvordan vi bedst muligt gør brug af frivillige hjerteløbere med henblik på at redde flest mulige liv i fremtiden.
Forskerne skal bl.a. se på følgende:
- Kan vi øge overlevelsen efter hjertestop ved at aktivere frivillige hjerteløbere som et supplement til det eksisterende akutberedskab?
- Virker hjerteløberordningen bedst i byområder med mange hjerteløbere og hjertestartere, hvor der ofte er meget korte responstider for ambulancerne, eller virker ordningen bedre i mere tyndt befolkede områder med færre hjerteløbere og hjertestartere, men med lidt længere ambulance-responstid?
- Virker hjerteløberordningen bedst for hjertestop, der forekommer i det offentlige rum, eller er den største effekt i folks private hjem, hvor overlevelsen traditionelt set er meget lav?
- Indenfor hvilke afstande giver det mening at alarmere hjerteløbere, for at de stadig kan komme frem før ambulancen og påbegynde genoplivningsforsøg?
- Hvor lang tid før ambulancen skal hjerteløbere typisk nå frem, for at man kan se en øget overlevelse for personen med hjertestop?
- Om aktivering af almindelige borgere som hjerteløbere – i mange tilfælde uden sundhedsfaglig baggrund – kan have negative konsekvenser for hjerteløberne, for pårørende eller for samarbejdet med de professionelle reddere. Når hjerteløbere alarmeres til et hjertestop og skynder sig frem til personen med hjertestop, kan de risikere selv at komme til skade fysisk eller psykisk, men også at skade andre eksempelvis i trafikken. Men står risikoen for potentielt skadelige virkninger ved hjerteløberordningen mål med den mulige øgede overlevelse? Er der en særlig gruppe af hjerteløbere, der er meget udsatte for svær psykisk påvirkning i forbindelse med genoplivningsforsøg? Og hvordan sikrer vi, at der følges ordentligt op på disse hjerteløbere?
Forskning – fordi flere skal overleve
Når man i sundhedsvæsenet skal undersøge effekten af nye behandlinger, er det normal praksis, at man gennemfører en såkaldt randomiseret kontrolleret undersøgelse (lodtrækningsforsøg), dvs. en undersøgelse, hvor man sammenligner effekten af to behandlinger, to slags medicin eller to behandlingsmetoder.
Randomisering er international standard for forskning i effekt og er den eneste måde, man med sikkerhed kan måle og dokumentere en mulig gevinst ved at indføre Hjerteløberprojektet og derved sikre, at vi fremadrettet gør bedst brug af de frivillige hjerteløbere med henblik på at redde flest mulige liv. Derfor har forskerne fra Region Hovedstadens Akutberedskab og Københavns Universitet valgt denne videnskabelige metode til evaluering af hjerteløberprojektet.
Patienter med hjertestop i Region Hovedstaden vil blive fordelt ligeligt og tilfældigt i to grupper. Den ene gruppe vil modtage den eksisterende behandling, hvor der altid sendes ambulance og akutlægebil med udrykning, ligesom indringer vil blive guidet i at udføre hjertemassage og finde nærmeste hjertestarter, hvis dette på nogen måde er muligt. Den anden gruppe vil modtage samme behandling med dertil supplerende aktivering af frivillige hjerteløbere. En randomiseret undersøgelse vil vise, om hjerteløbernes indsats har en effekt på overlevelsen.
Hvis der ikke er forskel på overlevelsen i de to grupper, kan man konkludere, at den supplerende behandling ikke har en effekt. Hvis der er forskel på de to grupper, og overlevelsen er bedre i gruppen med den nye supplerende behandling, så er det netop den nye behandling og ikke andre forhold, der har skabt en effekt.
Forskningsprojektet vil pågå, indtil det kan dokumenteres, om hjerteløberprojektet forbedrer overlevelsen eller ej. Projektet monitoreres løbende af en uafhængig sikkerhedskomité udelukkende nedsat til formålet. Såfremt der hurtigere end forventet påvises positiv effekt af aktivering af hjerteløbere, så stoppes randomiseringen.