Et hold forskere undersøger effekten af TrygFonden Hjerteløber
TrygFonden Hjerteløber inddrager frivillige hjerteløbere i at nå hurtigt frem til personer med hjertestop gennem brug af den nyeste GPS- og smartphone teknologi i Hjerteløber-appen.
Denne tilgang er unik og rummer potentiale til at øge overlevelsen for hjertestop uden for hospital, men er aldrig blevet undersøgt før. Derfor er der tilknyttet et forskningsprojekt, hvor forskerne bl.a. skal undersøge:
- Om det kan lade sig gøre på regionalt niveau at alarmere frivillige hjerteløbere og lade dem frembringe og bruge en hjertestarter før ambulanceankomst (aldrig vist før)
- Om involvering af frivillige hjerteløbere kan forbedre overlevelsen for personer med hjertestop (aldrig vist før)
- Om det er sikkert fysisk og psykisk at aktivere frivillige hjerteløbere i tilfælde af hjertestop (aldrig undersøgt før)
- Om hvilke afstande det er meningsfyldt at aktivere hjerteløbere til ved hjertestop (aldrig undersøgt før)
Det er velundersøgt, at tidlig hjertelungeredning og brug af hjertestarter inden for de første kritiske minutter efter hjertestoppet øger chancen for overlevelse. I Danmark er vi rigtig gode til at træde til og hjælpe med hjertelungeredning før ambulanceankomst, hvilket sker i ca. 66 pct. af tilfældene ved hjertestop. Tidlig opstart af hjertelungeredning øger chancen for overlevelse, men den mest effektive behandling er stød fra en hjertestarter, hvis personen med hjertestop har en stødbar hjerterytme.
På trods af stadig flere offentligt tilgængelige hjertestartere i Danmark bliver disse sjældent brugt ved hjertestop, særligt ikke ved hjertestop i boligområder, hvor ca. 75 pct. af alle hjertestop forekommer. I dag er personer, der træder til ved hjertestop, typisk mennesker, der tilfældigvis overværer hjertestoppet. Oftest har de ingen viden om, hvor den nærmeste hjertestarter er placeret, og de har ikke nødvendigvis kendskab til hjertelungeredning. Med TrygFonden Hjerteløber er der nu et korps af frivillige personer, som er forberedt på at løbe afsted, og som har taget stilling til, at de gerne vil træde til. Samtidigt guides de til at finde nærmeste hjertestarter og bringe den til personen med hjertestop hurtigt muligt.
Mål: Øget overlevelse og stolte hjerteløbere
Det er vigtigt at undersøge hjerteløberkonceptet i forhold til betydningen for overlevelsen. Men det er i lige så høj grad vigtigt i forhold til, hvordan det påvirker de frivillige hjerteløbere at træde til fysisk og psykisk, samt hvordan de oplever at træde ind i folks private hjælp, hvor de fleste hjertestop forekommer. Før vi kender til ovenstående, er det for tidligt at gøre projektet til en permanent og landsdækkende ordning.
I forskningsprojektet sker aktivering af hjerteløberne ved formodet hjertestop ud fra en randomisering (tilfældighedsprincip). Hvad randomisering betyder og indebærer, uddybes længere nede på denne side.
Forskerne indsamler viden gennem feedback fra ambulancerne og akutlægebilerne, der kommer frem til hjertestoppatienten, men også gennem spørgeskemaer sendt til hver enkelt hjerteløber efter alarmering. Desuden følges op på de hjerteløbere, der enten er kommet fysisk til skade eller har været i risiko for at være kommet til skade, samt på hjerteløbere, der efter genoplivningsforsøg har følt sig psykisk belastet.
Det er vigtigt at pointere, at hjerteløberprojektet er et supplement til den behandling, der ydes, hver eneste gang der ringes 1-1-2 om formodet hjertestop uden for hospital. Der bliver således altid sendt ambulance og akutlægebil afsted med det samme. Alle, der ringer 1-1-2, bliver ligeledes vejledt i, hvordan man yder livreddende førstehjælp, og henvist til nærmeste tilgængelige hjertestarter, hvis der er en placeret i umiddelbar nærhed.