Når et menneske falder om med hjertestop, er hurtig hjælp afgørende. Læs her hvordan du gør.
Hver dag får omkring 13 personer i Danmark hjertestop. Når det sker, starter en kamp mod uret. For hvert sekund der går uden genoplivning, falder chancerne for at overleve.
Du kan ikke træde forkert, når du vælger at træde til, hvis et menneske falder om med hjertestop. Du gør en stor forskel, og tænk på, at når du ringer 1-1-2, så vil vagtcentralen hjælpe dig igennem hele forløbet. Nedenfor får du i en trin-for-trin-gennemgang teknikkerne til livreddende førstehjælp. Lad os se at komme i gang!