Nej, det kan du ikke. Hjertelungeredning er ikke skadeligt for den, der har fået hjertestop, og hjertestarteren støder kun, når den har analyseret sig frem til, at det er det rigtige at gøre.
Hvis du er usikker, så tænk på, at det altid er bedre at gøre noget end ikke at gøre noget.
Det er ambulancetjenestens redningspersonale, der har det endelige ansvar for at stoppe livredningen. Som hjerteløber, skal du derfor vente på, at redningspersonalet kommer frem, inden du stopper livreddende førstehjælp.
Hvis du som hjerteløber kommer frem, og den pårørende siger, at patienten ikke ønsker at blive genoplivet. Hvad gør du så? Læs mere om lovgivningen på Dansk Råd for Genoplivnings hjemmeside.
Som hjerteløber er du dækket af hhv. en ulykkes- og en ansvarsforsikring, når du er ude på en mission.
Ulykkesforsikring
Hvis du under en mission selv kommer til skade (inkl. skader på tænder eller briller), kan du anmelde det til Arbejdsmarkedets Erhvervsforsikring. Her er hjerteløberne omfattet af reglerne om sikring under redningsaktioner. Skader på andre ejendele, fx mobiletelefoner, tøj mv. er ikke dækket af denne forsikring.
Du anmelder skaden ved at udfylde denne blanket.
Arbejdsmarkedets Erhvervsforsikring vurderer og træffer afgørelsen om en anmeldt skade.
Da forsikringsordningen er statslig, er hverken regionerne eller TrygFonden involveret i behandlingen af sagen eller udbetalingen af en eventuelt tilkendt erstatning.
Ansvarsforsikring
Regionerne har tegnet en ansvarsforsikring for hjerteløberne hos Gjensidige A/S. Ansvarsforsikringen dækker, hvis du kommer til at gøre skade på andre eller andres ting under en mission. I den situation skal du kontakte den region, hvor du blev kaldt ud på en hjerteløbermission:
Region Midtjylland: hjerteloeber@ph.rm.dk
Region Hovedstaden: akut-hjerteloeber@regionh.dk
Region Nordjylland: hjerteloeber@rn.dk
Region Sjælland: hjerteloeber@regionsjaelland.dk
Region Syddanmark: hjerteloeber@rsyd.dk
Den pågældende region vil herefter kontakte dig for at få oplysninger om missionen og skaden. Til anmeldelse af skaden vil regionen med dit samtykke videregive disse oplysninger til forsikringsselskabet.
Det er forsikringsselskabet, der vurderer og træffer afgørelsen om en anmeldt skade. En eventuel erstatning bliver også udbetalt af forsikringsselskabet.
TrygFonden er ikke involveret i ansvarsforsikringsordningen. Regionerne er selvstændigt dataansvarlige for de data, der behandles i forbindelse med din henvendelse vedrørende ansvarsforsikringen. Du kan læse mere om regionernes behandling af dine persondata på regionernes hjemmesider her:
Når du er på vej til det formodede hjertestop, er det vigtigt, at du husker at følge færdselsreglerne, så du eller andre ikke kommer til skade. Det gælder uanset hvilket transportmiddel, du vælger at bruge til at komme frem. Din egen og dine medtrafikanters sikkerhed kommer først - også før at nå hurtigt frem til et hjertestop.
Husk på, at du er et supplement til ambulance og redningstjenesten, der rykker ud præcis, som de plejer.
Har du brug for at tale en hjerteløber-oplevelse igennem? Eller oplever du problemer, som du ikke kan finde svar på her? Så er vi klar til at hjælpe.