Vilkår for TrygFonden Hjerteløber
Version 3.0. September 2024
1. TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), CVR-nr. 10430410, Hummeltoftevej 49, 2830 Virum, står bag TrygFonden Hjerteløber.
2. TrygFonden Hjerteløber er en ordning, hvor du kan yde en frivillig indsats til en medborger med formodet hjertestop uden for hospital, fx ved at bringe en hjertestarter ud. Ordningen er et supplement til det generelle præhospitale beredskab, og indebærer ikke nogen aftale mellem dig og TrygFonden eller akutberedskabet.
3. Som hjerteløber melder du dig til at modtage et alarmkald på din telefon, så du kan løbe ud med en hjertestarter og/eller yde hjertelungeredning, hvis der sker et hjertestop i nærheden af dig. Du skal være 18 år for at blive hjerteløber.
4. Du skal sikre dig, at dine indstillinger i hjerteløber-appen er sat rigtigt op, ellers kan du ikke blive alarmeret. Her kan du se, hvordan du sætter indstillingerne korrekt.
5. Der er tale om en frivillig ordning, og du vil ikke modtage nogen form for betaling for dit engagement. Du har således heller ikke pligt til at acceptere et kald eller præstere et bestemt resultat.
6. Af respekt for privatlivets fred, må du ikke fortælle om din oplevelse som hjerteløber på en måde, så du afslører identiteten på den, der har fået hjertestop, pårørende, sundhedspersonale eller andre hjerteløbere. Du må fx aldrig videregive oplysninger om sådanne personers navn og adresse. Du må heller ikke tage eller dele billeder fra alarmsituationen.
7. TrygFonden og akutberedskabet kan ikke oplyse dig om hvem, der havde hjertestop, eller hvordan det efterfølgende gik vedkommende. Det er fortrolige patientdata.
8. Hverken TrygFonden eller akutberedskabet er ansvarlig for, hvis du kommer til skade i forbindelse med dit engagement som hjerteløber. Du kan læse mere om, hvordan du er forsikret som hjerteløber under 'Spørgsmål og svar' på hjertestarter.dk.
9. Vi kommunikerer til dig som hjerteløber på den mail og/eller det telefonnummer, som du har opgivet ved tilmelding. Din mail og dit telefonnummer skal derfor altid være opdateret. Det vigtigt, da vi bl.a. kommunikerer til dig om forhold, som er væsentlige for dit engagement som hjerteløber.
10. Du kan til enhver tid framelde dig som hjerteløber ved at slette din profil i hjerteløber-appen.
Du kan finde spørgsmål og svar vedr. hjerteløberordningen her.
Slutbrugerlicens for hjerteløber-app
Version 3.0. September 2024
TrygFondens vision er at forhøje overlevelsesraten for personer, der rammes af hjertestop uden for hospital ved at gøre det muligt for Akutberedskabet (1-1-2) i Danmark at benytte sig af frivillige hjerteløbere, som kan yde hjertelungeredning og, hvis muligt, levere hjertestartere. Hjerteløber-appen giver mulighed for at se, om din aktuelle lokation gør, at du er mulig hjerteløber til et hjertestop. På vores hjemmeside hjertestarter.dk, kan du også finde information og vejledning, som skal ruste dig til opgaven som hjerteløber. Denne slutbrugerlicens giver dig overblik over vilkår og betingelser for din brug af hjerteløber-appen. Vi anbefaler, at du læser vilkårene grundigt igennem, inden du opretter en profil i hjerteløber-appen.
1. Generelt
1.1 Denne slutbrugerlicens ("Brugerlicensen") gælder ved din brug af hjerteløber-appen ("Appen"). Brugerlicensen erstatter alle tidligere udgaver af vilkår og betingelser for brug af Appen.
1.2 Foruden Brugerlicensen skal du overholde vores vilkår for hjerteløbere ("Hjerteløber Vilkårene"), som du kan læse ovenfor.
1.3 TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), CVR-nr. 10430410 ("TrygFonden") giver denne Brugerlicens til at bruge Appen og er dataansvarlig for personoplysninger behandlet i Appen som beskrevet i persondatapolitikken. Heartrunner Sweden AB, Fogdevreten 2, 171 65 Solna, Sverige ("Heartrunner Sweden") ejer og har IP-rettigheder til Appen.
2. Kontakt
2.1 Du kan kontakte os her: TrygFonden, Hummeltoftevej, 49, 2830 Virum, tlf.: 45 26 08 00, info@trygfonden.dk.
3. Vores rettigheder
3.1 Vi og/eller Heartrunner Sweden er ejer af eller har fornøden licens til alle immaterielle rettigheder tilknyttet Appen, herunder ophavsret, design, data, indhold, oplysninger, materiale, software, billeder, tekst, grafik, varemærker, logoer, lyd, videoer osv.
3.2 Vi forbeholder os retten til at deaktivere eller slette din brugerprofil, såfremt du bruger Appen i strid med Brugerlicensen, Hjerteløber Vilkårene og/eller gældende lovgivning.
4. Din brugerprofil
4.1 Du opretter en hjerteløber brugerprofil ved at downloade Appen via Google Play (kræver Android 8.0 Oreo eller nyere) eller App Store (kræver iOS 16 eller nyere) og gennemføre registreringsflowet.
4.2 Det koster ikke noget at oprette en brugerprofil og benytte Appen. De oplysninger, som du angiver i forbindelse med og efter oprettelsen af en brugerprofil, skal være nøjagtige og sandfærdige. Du skal være minimum 18 år for at oprette dig som bruger og benytte dig af funktionerne i Appen.
4.3Ved at oprette en brugerprofil accepterer du, at du vil overholde Brugerlicensen, Hjerteløber Vilkårene og gældende lovgivning i forbindelse med din brug af Appen.
4.4 Hvis vi har deaktiveret din brugerprofil og/eller forbudt dig at bruge Appen på grund af overtrædelse af Brugerlicensen, Hjerteløber Vilkårene og/eller gældende lovgivning, må du ikke bruge Appen, herunder oprette en ny brugerprofil uden vores samtykke.
4.5 Din brugerprofil er personlig. Du skal vælge en stærk adgangskode og holde dine login-oplysninger hemmelige for andre. Hvis du har mistanke om, at nogen uberettiget har fået adgang til din brugerprofil, skal du straks kontakte os.
4.6 Vi giver dig en ikke-eksklusiv, uoverdragelig, genkaldelig og royaltyfri licens til at bruge Appen i overensstemmelse med Brugerlicensen, Hjerteløber Vilkårene og/eller gældende lovgivning. Denne licens tilbagekaldes automatisk, hvis du bruger Appen på en måde, der strider imod Brugerlicensen, Hjerteløber Vilkårene og/eller gældende lovgivning, og hvis du ikke længere er hjerteløber og/eller sletter Appen.
5. Tilladelser
5.1 Appen beder dig om adgang til placering og wi-fi-forbindelse for at kunne fastslå din geografiske placering. Du skal tillade denne adgang, for at stå til rådighed som hjerteløber. Du skal også tillade notifikationer.
6. Retningslinjer for brug af appen
6.1 Du må ikke i) bruge Appen til formål, der er ulovlige eller skadelige, ii) udgive dig for at være en anden person end dig selv, iii) oprette en bruger for en anden, medmindre du har denne persons udtrykkelige tilladelse, iv) uploade en andens private eller fortrolige oplysninger på tjenesten eller gøre noget, der overtræder eller krænker en persons rettigheder, herunder immaterielle rettigheder såsom ophavsret, varemærkeret, design og lignende, v) ændre, oversætte, dekonstruere eller skabe afledte værker af Appen eller dele heraf, herunder indhold på Appen, som du ikke har rettigheder til.
7. Ansvarsfraskrivelse og -begrænsning
7.1 Vi yder ingen garantier af nogen art med hensyn til Appen, medmindre vi er forpligtede hertil efter gældende lovgivning. Vi garanterer endvidere ikke, at Appen vil være uafbrudt, sikker eller fejlfri, ligesom det ikke garanteres, at eventuelle mangler eller fejl ved Appen vil blive udbedret.
7.2 Vi indestår ikke for, at indhold eller oplysninger på Appen er korrekte eller nøjagtige.
7.3 Såfremt det er tilladt efter gældende lovgivning, er TrygFonden eller Heartrunner Sweden ikke på nogen måde erstatningsansvarlige for indirekte skade, herunder tab af fortjeneste, data, goodwill eller lignende som følge af din brug af Appen, din manglende adgang til brug af Appen og/eller uautoriseret adgang, brug eller ændring af dit indhold på Appen.
8. Ændring og opdatering af appen og vilkårene
8.1 Vi bestræber os løbende på at forbedre Appen. Derfor kan vi ændre Appen, herunder tilføje nye funktioner eller forbedringer, ligesom vi også kan fjerne visse funktioner eller lukke Appen ned helt eller delvis uden varsel.
8.2 Du er selv ansvarlig for at sørge for, at Appen er opdateret til den seneste version. Opdatering sker automatisk, hvis du har indstillet din telefon til automatisk opdatering.
8.3 Vi kan løbende foretage ændringer af Brugerlicensen, Hjerteløber Vilkårene og persondatapolitikken.
8.4 Vi underretter dig om væsentlige ændringer af Brugerlicensen med 1 måneds varsel. Hvis du derefter fortsætter med at benytte Appen, vil ændringerne gælde for dig. Hvis du ikke kan acceptere de varslede ændringer, kan du framelde dig under 'Profil' i Appen og vælge 'Slet profil' nederst på siden. Du skal vide, at du frameldes som hjerteløber, hvis du sletter brugerprofilen.
9. Lovvalg og værneting
9.1 Brugerlicensen er underlagt dansk ret.
9.2 Enhver tvist, der udspringer af Brugerlicensen og/eller din brug af Appen, skal afgøres af de danske domstole.