På en af sine vagtrunder i lufthavnsterminalen hører han pludselig en sær plump lyd. En ældre mand er faldet om bag ham. Mens Thomas instinktivt løber derhen, tilkalder han lufthavnens redningshold og hiver hjertestarteren ned fra væggen.

Som security-vagt er jeg trænet i at yde førstehjælp. Jeg vidste med det samme, at manden havde hjertestop. Man kan ofte se det på munden, der åbner og lukker, hvorefter tungen kører frem og tilbage. Jeg lagde ham på ryggen, sikrede frie luftveje, flåede hans skjorte op, åbnede hjertestarteren og satte elektroderne på hans brystkasse.
Folk føler sig mere trygge, når de vågner op efter et hjertestop, hvis den første, de ser, kender ens navn.

Tre af mine kolleger kom til i samme sekund. Hjertestarteren guidede os. Den er ligetil at bruge. Den fortæller, hvornår og hvordan man skal give hjertemassage eller støde. Man kan ikke støde for meget eller forkert. Det er vigtigt at huske. På den måde er hjertestarteren en fantastisk hjælp i en svær situation. 
En kollega tjekkede mandens tegnebog. Folk føler sig mere trygge, når de vågner op efter et hjertestop, hvis den første, de ser, kender ens navn. Ham, der faldt om, hed Per og var 60 år.  

Da jeg senere kørte hjem fra arbejde, ringede jeg til min far. Det gør jeg altid, når jeg har bragt et menneske tilbage til livet. Jeg forventer ingen tak. Men jeg bliver stolt, når jeg er med til at gøre en forskel.

Læs flere historier