Efter en oldboys-fodboldkamp på Grauballe Stadion klager Henriks storebror, Karsten, over smerter i brystet. Henrik bliver urolig. Karsten har dårligt hjerte, og Henrik beder broderen bruge den spray med nitroglycerin, han altid har på sig. Det er for sent.

Karsten var gået ind i omklædningsrummet lidt før mig, og da jeg trådte ind, blev jeg mødt af høje råb. Karsten sad på gulvet op af en bænk og hev efter vejret. Jeg fór derhen, gav ham et par lussinger og sprøjtede ham ind i munden med sprayen. Han gled bort, og alt i mig stivnede. Med ét lignede han et lig.

 

Efter hvad der føltes som evigheder, trak Karsten igen vejret

 

Jeg holdt hans hoved, mens nogen hentede hjertestarteren, der hang ved klubhuset. Heldigvis tog en fra det hold, vi havde spillet imod, over. Han havde erfaring med førstehjælp og betjente hjertestarteren. Efter hvad der føltes som evigheder, trak Karsten igen vejret.

Jeg tog med i ambulancen, hvor han fik flere hjertestop. Det var barsk, men det var min vigtigste rolle den dag: At træde til side og lade andre redde Karsten, mens jeg gav ham tryghed og omsorg. Han kom sig, og efterfølgende har jeg ikke rodet rundt i, om jeg kunne have handlet anderledes. Jeg gjorde, hvad jeg kunne.

Læs flere historier