Hans Peder og hans kone er til fest, da babyalarmen pludselig skratter. Han ignorerer den. Først da den gør det igen, rejser han sig for at se til sin etårige søn, Harald, der sover i sin barnevogn ved swimmingpoolen udenfor. Han fryser et øjeblik til is ved synet, der møder ham.
Midt ude i swimmingpoolen lå barnevognen. Jeg handlede instinktivt. Smed blazeren, sprang i og fik bjærget vognen. Da jeg bar Harald op på kanten, var han livløs. Jeg mærkede en ubeskrivelig sorg i min krop. Men jeg smed følelserne væk og gav ham hjertemassage. Jeg har taget flere førstehjælpskurser, men jeg kunne ikke tælle rigtigt. Fandt bare en rytme.
Jeg kæmpede videre i et kvarter, før nogen fra festen opdagede, hvad der var sket
Undervejs skreg jeg ”hjælp”, men ingen hørte mig inde ved festen. Harald hostede. Et livstegn. Jeg kæmpede videre i et kvarter, før nogen fra festen opdagede, hvad der var sket. Jeg kommanderede med folk. Bad en tælle for mig, en anden om at ringe 1-1-2. Endelig hostede Harald igen – og trak vejret.
