Forskningsprojekter om Hjerteløberordningen

Nedenfor kan du læse om igangværende og afsluttede forskningsprojekter om hjerteløberordningen. Senest opdateret august 2021.

Afsluttet forskning

  • Resultater fra det første år efter implementering af Hjerteløberordningen

    Projektet undersøgte, om flere personer med hjertestop modtog hjertelungeredning og stød med en hjertestarter, når hjerteløberne nåede frem før ambulancen. Resultater: Ved over 40 pct. af hjertestoppene ankommer mindst én hjerteløber før ambulancen. Der er en sammenhæng mellem ankomst af hjerteløbere før ambulancen og en stigning i hjertelungeredning, og sandsynligheden for, at der afgives stød med en hjertestarter, mere end tredobles. Samtidig er forekomsten af svær psykisk påvirkning efter alarmering særdeles beskeden blandt hjerteløberne (under 2 pct.), ligesom risikoen for fysisk skade i forbindelse med alarmering er rapporteret minimal (mindre end 0,1 pct.).

    Publiceret artikel: Videnskabelig artikel publiceret i juli 2020 i Journal of the American College of Cardiology (JACC). Læs evt. mere her: https://www.onlinejacc.org/content/76/1/43

    Deltagere: Region Hovedstaden

    Afslutning: Projektet blev afsluttet primo 2020

  • Evaluering af værktøjer til at afdække psykisk belastning blandt hjerteløbere

    Forskningsprojektet havde til formål at identificere og evaluere eksisterende vurderingsværktøjers anvendelighed til at vurdere psykisk belastning blandt hjerteløbere. Resultater: Blandt en lang række værktøjer vurderes The Impact of Event Scale-Revised (IES-R) og The Impact of Event Scale (IES) til at være solide metoder til at undersøge psykisk belastning blandt mennesker, der oplever en akut traumatisk hændelse. De to metoder vil således være relevante til at afdække omfanget af psykisk belastning blandt hjerteløbere, der har deltaget i et genoplivningsforsøg.

    Publiceret artikel: Videnskabelig artikel publiceret i november 2019 i BMC Emergency Medicine. Læs evt. mere her: https://bmcemergmed.biomedcentral.com/articles/10.1186/s12873-019-0278-6

    Deltagere: Region Hovedstaden

    Afslutning: Projektet blev publiceret i 2019

  • Psykisk belastning blandt hjerteløbere der har deltaget i genoplivningsforsøg

    Projektet undersøgte graden af psykisk belastning blandt hjerteløbere, som har deltaget i et genoplivningsforsøg. Resultater: Undersøgelsen viser, at langt de fleste hjerteløbere ikke oplevede psykisk belastning, samt at det er vigtigt at tilbyde hjerteløbere, som har et behov for det, en mulighed for en opfølgende samtale med en sundhedsfaglig person, der kan besvare spørgsmål og hjælpe med at bearbejde oplevelsen.

    Blandt hjerteløberne oplevede 68,6 pct. ikke psykisk belastning, mens 30,2 pct. oplevede let eller moderat psykisk belastning. 1,2 pct. af hjerteløberne rapporterede om alvorlig psykisk belastning. Blandt dem var en overrepræsentation af yngre mennesker og kvinder, ligesom manglende uddannelse i hjertelungeredning samt ankomst før ambulancen og aktiv deltagelse i hjertelungeredningen havde betydning.

    En undersøgelse af langtidspåvirkningen fandt heller ikke alvorlig psykisk påvirkning af hjerteløbere efter fire uger.

    Publiceret artikel: Videnskabelig artikel publiceret i august 2021 i Resuscitation Plus. Læs evt. mere her: https://authors.elsevier.com/sd/article/S2666520421000801

    Læs også en videnskabelig artikel om undersøgelsen publiceret i juli 2021 i Journal of the American Heart Association (JAHA): https://www.ahajournals.org/doi/10.1161/JAHA.120.020378

    Deltagere: Region Hovedstaden

    Afslutning: Projektet blev afsluttet i 2021

  • Fysiske skader blandt hjerteløberne i forbindelse med alarmer via Hjerteløber-appen

    Studiet undersøgte risikoen for, at hjerteløberne kommer fysisk til skade i forbindelse med et udkald via Hjerteløber-appen til et formodet hjertestop. Resultater: Undersøgelsen viser, at der er en lav risiko for at komme fysisk til skade i forbindelse med en hjerteløberalarm. Forskerne konkluderer også, at det fortsat er vigtigt at følge op på hjerteløbernes sikkerhed i forbindelse med alarmering.

    Blandt hjerteløberne havde 99,3 pct. ikke oplevet en fysisk skade, mens 0,3 pct. oplevede, at de var i risiko for at komme til skade. 0,4 pct. af hjerteløberne havde pådraget sig en skade, og én hjerteløber havde behov for behandling.

    Publiceret artikel: Videnskabelig artikel publiceret i juli 2021 i Journal of the American Heart Association (JAHA). Læs evt. mere her: https://www.ahajournals.org/doi/10.1161/JAHA.121.021626?url_ver=Z39.88-2003&rfr_id=ori:rid:crossref.org&rfr_dat=cr_pub%20%200pubmed

    Deltagere: Region Hovedstaden

    Afslutning: Projektet blev afsluttet i foråret 2021

  • Samarbejdet mellem akutlæger og hjerteløbere ved hjertestop uden for hospitalet

    Studiet undersøgte, hvordan akutlæger opfatter interaktionen med hjerteløberne under et genoplivningsforsøg. Resultater: Undersøgelsen viser, at akutlægerne generelt opfatter samarbejdet med hjerteløberne som værdifuldt både i forhold til at yde hjertelungeredning og til at hjælpe med ikke-relaterede genoplivningsopgaver, som fx at tage sig af de pårørende og bære udstyr.

    92,5 pct. af akutlægerne mente, at det var relevant med hjerteløbernes hjælp. 84,9 pct. af akutlægerne angav, at hjerteløberne havde de nødvendige færdigheder til at udføre hjertelungeredning, og 67,9 pct. opfattede hjerteløbernes tilstedeværelse som hjælpsom. Kun 20,7 pct. oplevede udfordringer, bl.a. fordi hjerteløberne kunne forveksles med pårørende, eller fordi kommunikationen med dem var tidskrævende.

    Publiceret artikel: Videnskabelig artikel publiceret i august 2021 i Scandinavian Journal of Trauma, Resuscitation and Emergency Medicine. Læs evt. mere her: https://sjtrem.biomedcentral.com/articles/10.1186/s13049-021-00927-w

    Deltagere: Region Hovedstaden

    Afslutning: Projektet blev afsluttet i foråret 2021

Forskningsprojekter - igangværende

  • Undervisning i livreddende førstehjælp blandt hjerteløbere og den generelle befolkning

    Projektet undersøger, hvor stor en andel af befolkningen i Danmark samt andelen af hjerteløberne, der har modtaget undervisning i livreddende førstehjælp, samt hvor og hvornår de modtog det. Formålet er bl.a. at sammenligne hjerteløbernes kompetencer inden for genoplivning med kompetencerne blandt den generelle befolkning.

    Deltagere: Region Hovedstaden

    Start: 2018

    Afslutning: Projektet forventes afsluttet i juli 2020

    Status: Igangværende dataanalyse

  • Individuelle forskelle og psykisk stress blandt hjerteløbere

    Forskningsprojektet undersøger den psykiske byrde blandt hjerteløbere, som har deltaget i et genoplivningsforsøg. Formålet er at undersøge niveauet af psykisk stress, samt hvilke kontekstafhængige faktorer og individuelle forhold hos hjerteløberne, der kan forklare, at der er forskel på, hvor påvirkede hjerteløberne er efter en mission.

    Deltagere: Region Hovedstaden

    Start: Juli 2018

    Afslutning: Projektet forventes afsluttet oktober 2020

    Status: Afsluttende databehandling

  • Døgnvariation i alarmering af hjerteløbere

    I Danmark kan hjerteløberne alarmeres hele døgnet, mens man i andre lande ikke alarmerer hjerteløbere om natten. Forskningsprojektet undersøger, hvornår på døgnet hjerteløberne bliver alarmeret, og hvordan hjerteløberne responderer på alarmer henholdsvis om dagen og om natten. Projektet kigger også på, om der er forskel på dag, aften og nat i forhold til, hvor ofte hjerteløberne når frem før ambulancen og påbegynder hjertelungeredning. Der er færre hjertestartere tilgængelige om aftenen og natten, og derfor undersøges det også, om der er døgnvariation i, hvorvidt hjerteløberne finder og bruger en hjertestarter.

    Deltagere: Region Hovedstaden

    Start: Primo 2019

    Afslutning: Projektet forventes afsluttet ultimo 2020

    Status: Dataindsamling og analyse afsluttet. Sammenskrivning af resultater igangværende

  • Optimering af antal aktiverede hjerteløbere samt placering af hjertestartere

    I dag aktiveres op til 20 hjerteløbere ved et hjertestop, og ofte accepterer mange af dem alarmen og når frem til hjertestoppet. Forskningsprojektet skal afdække, hvad der er det optimale antal hjerteløbere at aktivere ved hjertestop. Projektet skal også give et estimat på, hvor mange hjertestartere der optimalt set skal placeres pr. kvadratkilometer for at sikre, at hjertestarterne er tilgængelige og bliver taget i brug i tilfælde af hjertestop.

    Deltagere: Region Hovedstaden og Region Midtjylland

    Start: Januar 2020

    Afslutning: Projektet forventes afsluttet december 2020

    Status: Databehandling og analyse

  • Hjerteløbernes ageren under COVID-19 epidemien

    Formålet er at undersøge, om COVID-19 epidemien har påvirket eller ændret hjerteløbernes ageren, herunder hvor ofte de siger ja til en alarm, om de ændrer adfærd ift. at påbegynde hjertemassage og/eller kunstigt åndedræt, samt om de føler sig mere psykisk belastede af alarmer under COVID-19 epidemien.

    Deltagere: Region Hovedstaden, Region Midtjylland og Region Nordjylland

    Start: Primo 2020

    Afslutning: Projektet forventes afsluttet ultimo 2020

    Status: Igangværende dataindsamling

  • Hjerteløbere i det private hjem og i det offentlige rum

    Forskningsprojektet undersøger, hvor stor en andel af personer med hjertestop, der modtager hjertelungeredning og stød med hjertestartere fra hjerteløberne, når de falder om i private hjem sammenlignet med i offentligt rum.

    Deltagere: Region Hovedstaden og Stockholm, Sverige

    Start: Forår 2020

    Afslutning: Projektet forventes afsluttet ultimo 2020

    Status: Igangværende dataindsamling

  • Differentieret aktiveringsradius af hjerteløbere

    Formålet med projektet er at undersøge, hvorvidt man bør indføre en differentieret aktiveringsradius for hjerteløberne afhængig af den enkeltes geografiske lokalitet. I dag aktiveres hjerteløbere inden for en 1.800 meters radius af hjertestoppet, uanset om man befinder sig i en tæt befolket by eller langt ude på landet. Med forskningsprojektet undersøges bl.a., om der er forskel på, hvor hurtigt hjerteløbere når frem til hjertestoppet afhængigt af, om det er i et tætbefolket område eller på landet, samt hvordan hjerteløberne transporterer sig til hjertestoppet.

    Deltagere: Alle fem danske regioner

    Start: Maj 2020

    Afslutning: Projektet forventes afsluttet medio 2022

    Status: Igangværende dataindsamling

  • Rekruttering og uddannelse af nye hjerteløbere i tætbefolkede boligområder

    Projektet undersøger, hvad der motiverer til og begrænser borgere i tætbefolkede boligområder i at melde sig som hjerteløbere og deltage i kurser i livreddende førstehjælp. Formålet er at identificere mulige barrierer for uddannelse og rekruttering af nye hjerteløbere.

    Deltagere: Region Hovedstaden

    Start: Juni 2020

    Afslutning: Projektet forventes afsluttet i juni 2021

    Status: Planlægning

  • Forskel i hjertestoppets lokalitet mellem by og land

    Forskningsprojektet undersøger, hvorvidt der er forskel på, om hjertestop indtræffer hyppigere i eget hjem eller i det offentlige rum afhængigt af geografisk lokalitet. Sker hjertestop fx oftere i det offentlige rum i tæt befolkede byer end på landet? Og oplever man oftere, at hjertestop i landzoner sker i eget hjem? Svarene skal være med til at optimere Hjerteløberordningen, så flest muligt hjælpes, hvis uheldet er ude.

    Deltagere: Alle fem danske regioner

    Start: August 2020

    Afslutning: Projektet forventes afsluttet ultimo 2021

    Status: Projektbeskrivelse færdig, afventer dataindsamling

  • Hjertestop i boligområder

    Forskningsprojektet undersøger potentialet for at øge andelen af personer med hjertestop, som får stød med en hjertestarter inden ambulancens ankomst – bl.a. gennem opsætning af hjertestartere samt rekruttering og undervisning af nye hjerteløbere. Projektet er et randomiseret studie, som gennemføres i 26 boligområder i Region Hovedstaden.

    Deltagere: Region Hovedstaden

    Start: September 2020

    Afslutning: Projektet forventes afsluttet i 2025

    Status: Planlægning

  • Forskelle i psykisk påvirkning efter deltagelse i et genoplivningsforsøg blandt hjerteløbere og tilfældige lægmænd

    Projektet undersøger forskelle i psykisk kort- og langtidspåvirkning blandt hjerteløbere sammenlignet med tilfældige lægmænd, der har ydet genoplivning.

    Deltagere: Region Hovedstaden (muligvis øvrige regioner/ikke besluttet endnu)

    Start: Oktober 2020

    Afslutning: Projektet forventes afsluttet december 2022

    Status: Ikke påbegyndt

  • Hjerteløberes støtte til pårørende

    Forskningsprojektet undersøger, hvor ofte hjerteløbere yder emotionel støtte til pårørende under et genoplivningsforsøg, og hvordan det opleves både af de pårørende og af hjerteløberen.

    Deltagere: Region Hovedstaden (muligvis øvrige regioner).

    Start: Oktober 2020

    Afslutning: Projektet forventes afsluttet oktober 2021

    Status: Ikke påbegyndt

  • Hjerteløbere i by- og landområder

    Projektet skal i samarbejde med Stockholm, Sverige, undersøge, om hjerteløberne har større indflydelse på forløbet ved et hjertestop i landområder end i byområder. I landområder kan ambulancetiden være længere, hvilket kan betyde, at hjerteløbere når at begynde hjertelungeredning og bruge en hjertestarter før ambulancens ankomst og således have stor indflydelse på forløbet, men omvendt kan der også være færre hjerteløbere og tilgængelige hjertestartere sammenlignet med byområder. I byområderne er ambulancetiden ofte kortere, så måske når hjerteløberne ikke i samme grad som i landområderne at have indflydelse på forløbet.

    Deltagere: Region Hovedstaden og Stockholm, Sverige

    Start: Primo 2021

    Afslutning: Projektet forventes afsluttet ultimo 2021

    Status: Projektbeskrivelse færdig, dataindsamling afventer