30.05.2010

Hans Peder og hans kone er til fest, da babyalarmen pludselig skratter. Han ignorerer den. Først da den gør det igen, rejser han sig for at se til sin etårige søn, Harald, der sover i sin barnevogn ved swimmingpoolen udenfor. Han fryser et øjeblik til is ved synet, der møder ham.

Midt i swimmingpoolen ligger barnevognen. Hans Peder handler instinktivt. Smider blazeren, springer i og får bjærget vognen. Da han bærer Harald op på kanten, er han livløs. Hans Peder mærker en ubeskrivelig sorg i sin krop. Men han smider følelserne væk og giver lille Harald hjertemassage. Han har taget flere førstehjælpskurser, men kan ikke tælle rigtigt. Finder bare en rytme.

Undervejs skriger han ”Hjælp!”, men ingen hører ham inde ved festen. Harald hoster. Et livstegn. Hans Peder kæmper videre i et kvarter, før nogen ved festen opdager, hvad der er sket. Han kommanderer med folk. Beder en tælle for ham og en anden om at ringe 1-1-2. Endelig hoster Harald igen – og trækker vejret.

”Harald har heldigvis ingen mén efter ulykken i dag. Men jeg gik til krisepsykolog længe efter for at få bearbejdet skyldfølelsen over, at jeg havde glemt at slå bremsen til, så vognen kunne trille ned i swimmingpoolen. At jeg ikke havde reageret på babyalarmens første skrat.”

Bliv hjerteløber

En hjertestarter øger chancen for at overleve et hjertestop markant. Og jo før den kommer frem, desto bedre. Bliv hjerteløber og hent nærmeste hjertestarter, hvis nogen nær dig får hjertestop