Hæng hjertestarteren udenfor
Halvdelen af alle hjertestop i Danmark sker efter fyraften. Hjælp med at få hængt hjertestarterne udenfor, så de kan redde liv døgnet rundt.
Se hvordan du gør4.000 danskere får hvert år hjertestop uden for hospital i Danmark – i hjemmet, i lufthavnen, på stranden, på gaden. Steder, hvor der er mennesker, der kan hjælpe, hvis de er klar til at træde til.
Alle kan hjælpe med at redde liv. Du kan ringe 1-1-2, råbe efter hjælpe, give hjertemassage eller løbe efter en hjertestarter. Du kan også blive hjerteløber. Det vigtigste er, at du er klar til at træde til.
Her på siden kan du orientere dig om den nærmeste hjertestarter - og om den er tilgængelig døgnet rundt.
Når et menneske falder om med hjertestop, er hurtig hjælp afgørende. Derfor er det vigtigt at træde til, når det gælder.
Hvis du er over 18 år, kan du blive hjerteløber i Region Hovedstaden og i Region Midtjylland og være med til at redde liv
Du tilmelder dig og modtager alarmer via Hjerteløber-appen, som du downloader i App Store eller via Google Play. Hjerteløbersystemet kører i Region Midtjuylland og Region Hovedstaden, men du kan tilmelde dig uanset hvor i landet, du bor.