Vilkår

Ansvarsfraskrivelse og vilkår for brug af tryghedsgruppen.dk og trygfonden.dk

Denne hjemmeside udbydes af TrygFonden smba. (TryghedsGruppen smba.)

Når du besøger denne hjemmeside og www.tryghedsgruppen.dk, gælder nedenstående vilkår, herunder ansvarsfraskrivelse og samtykke til brug af cookies. Hvis du ikke kan acceptere dette, bedes du undlade at bruge hjemmesiderne.

Ansvar

TryghedsGruppen og TrygFonden søger at give præcis og ajourført information på denne hjemmeside og på www.tryghedsgruppen.dk. TryghedsGruppen og TrygFonden giver dog ingen garantier med hensyn til informationens nøjagtighed og påtager sig intet ansvar for fejl eller undladelser på de to hjemmesider. Vi påtager os intet ansvar for eventuelle tab, som måtte opstå som følge af anvendelse eller ukorrekt anvendelse af informationerne på hjemmesiderne.

Persondata

TryghedsGruppen og TrygFonden prioriterer beskyttelse af personlige oplysninger højt. Vi efterlever Persondataloven og Datatilsynets vejledninger, så du trygt kan bevæge dig rundt på vores hjemmesider.

Når du henvender dig til os via internettet eller på mail, vil din henvendelse blive gemt elektronisk. Vi videregiver ikke dine data til tredjemand. Indsamlede data opbevares ikke i krypteret form. Alle medarbejdere, der arbejder med persondata, er underlagt tavshedspligt.

Du kan indhente nærmere information om de oplysninger, vi har registreret om dig og få rettet eventuelle fejlregistreringer ved at henvende dig til TryghedsGruppen eller TrygFonden. Du kan kontakte os her eller på de nedenfor anførte kontaktdata. 

Ophavsret, links og logo

Anvendelse af indhold fra denne hjemmeside og fra www.tryghedsgruppen.dk, kan kun ske hvis det forinden er aftalt med TryghedsGruppen og TrygFonden, og i overensstemmelse med gældende lovgivning og god skik. Anvendelse af visse dele af indholdet, herunder fx billeder, kan desuden kræve en tilladelse fra tredjemand.

Alle er velkomne til at linke til vores hjemmesider, forudsat det sker på loyal vis. Det er ikke tilladt at frame. Citat fra vores hjemmesider skal ske i overensstemmelse med god skik og gældende lovgivning, det vil blandt andet sige med tydelig kildeangivelse. 

Det er muligt at downloade TrygFondens logo og TryghedsGruppens logo fx til brug for udarbejdelse af artikler m.v. eller ved udarbejdelse af materiale til kandidater til TryghedsGruppens repræsentantskabsvalg. Logoerne må ikke ændres i farver eller form, dog er proportional skalering tilladt. Anvendes logoerne på andre hjemmesider, skal de fremstå som et aktivt link til vores hjemmeside.

Logo/links må kun anvendes i overensstemmelse med gældende lovgivning og god skik. Det er bl.a. ikke tilladt at anvende logo/links på en måde, hvor det kan være vildledende, fx ved at antyde, at TryghedsGruppen eller TrygFonden står bag eller støtter materiale, produkter, organisationer, virksomheder eller personer. Logo/links må fx heller ikke anvendes til formål eller aktiviteter, der er ulovlige eller som strider mod vores formål og værdier eller mod den offentlige moral, eller på en måde som i øvrigt kan skade eller udnytte TryghedsGruppens eller TrygFondens omdømme.

Hvis logo/links anvendes i strid med ovenstående kan vi bl.a. kræve, at logo/links straks fjernes og brugen ophører.