Sammen reddede vi Hennings liv

"Vi var som en velsmurt maskine, der samarbejdede." Hanne Andersen, Carl Aage Gerhardt, Frank Lass, Morten Kirketirp og Jan Algreen-Ussing, pensionister. De træner sammen hver uge i Helsingør Roklub.

Klokken er 7.30, da Hanne, Carl Aage, Frank, Jan og Henning indtager deres faste pladser i romaskinerne i træningslokalet i Helsingør Roklub. Pludselig lyder der et brag fra Hennings maskine. Han er drattet om og ligger livløs på gulvet.

Hanne: ”Jeg fløj hen til Hennings maskine. Hans øjne var glasagtige og ansigtet udtryksløst.”

Jan: ”Vi vidste alle, at han havde fået hjertestop og ilede til, ruskede i ham.”

Hanne: ”Jeg løb ud og ringede 1-1-2, mens Carl Aage hentede hjertestarteren i gangen.”

Sammen reddede vi Hennings liv

Jan: ”Imens gjorde jeg ham klar. Lukkede hans træningstrøje op, så vi kunne sætte elektroderne på.”

Frank: ”Morten ankom, og vi var nu fire, der på skift gav Henning hjertelungemassage.

Hanne: ”Jeg blev ved telefonen og talte med alarmcentralen, indtil ambulancen kom.”

Jan: ”Det var hårdt at give hjertemassage, så Morten tog over, da jeg blev træt.”

Frank: ”Da jeg skulle give Henning mund-til-mund, kunne jeg først ikke. Der var tørret snot rundt om hans næse. Der skulle jeg godt nok tage mig sammen, tørre det væk og så i gang!”

Jan: ”Hjertestarteren guidede os igennem hele forløbet, og efter 5-6 minutter fik vi liv i Henning.”

Hanne: ”Vi var som en velsmurt maskine, der samarbejdede.”

Morten: ”Ja, vi handlede hurtigt og effektivt som et team. Uden tvivl, fordi vi alle har været på førstehjælpskursus. Alle burde tage et, for det giver tryghed. For en selv og for andre, så de ved, at man kan træde til, hvis uheldet er ude.”