Oplevelser med at træde til

Du kan ikke træde forkert, når du træder til ved et hjertestop.

Hvert år falder 3.500 danskere om med hjertestop uden for hospital i Danmark. For dem starter et ubønhørligt kapløb med tiden. For jo længere tid, der går, før nogen træder til, jo dårligere er chancen for at blive genoplivet.

Læs 15 historier nedenfor om mennesker, der trådte til da det gjaldt.

Heldigvis kan vi hver især gøre en afgørende forskel ved at råbe om hjælp, ringe 112, give hjertemassage eller løbe efter en hjertestarter. Det vigtigste er, at vi handler.

En ny fotoudstilling fra TrygFonden inviterer til refleksion ved at fortælle historien om mennesker, der alle trådte til, da det virkelig gjaldt. Som tilfældigvis var til stede, da det skete, og på et splitsekund skulle træffe beslutningen: Træder jeg til? Eller kigger jeg på?

De trådte til

Video poster

"Alt, hvad jeg gør, er godt nok"

Hjerneforsker Morten Kringelbach fortæller, hvordan vi mennesker alle er afhængige af hinanden, og hvorfor det er vigtigt at gøre noget uden at være bange for, at det er forkert.