Krav til registrering

Tak fordi du har lyst til at registrere din hjertestarter på hjertestarter.dk, som er et non-kommercielt site.

Ved at registrere din eller din virksomheds hjertestarter på hjertestarter.dk kan du være med til at redde liv, fordi hjertestarteren bliver synlig og tilgængelig - for almindelige borgere og for de sundhedsfaglige medarbejdere, når du ringer 1-1-2. Medarbejderne på landets AMK/Vagtcentraler har nemlig adgang til dette sites database, og kan via oplysningerne her dirigere førstehjælpere hen til den nærmeste hjertestarter.

For at få en hjertestarter registreret på hjertestarter.dk er der nogle krav, du skal acceptere:

  • oplysninger om hjertestarterens adresse og tilgængelighed vises på hjertestarter.dk, på TrygFonden Hjertestart app og er tilgængelige for de sundhedsfaglige medarbejdere på landets AMK/vagtcentraler
  • hjertestarteren skal primært være placeret stationært; det vil sige, at hjertestartere i biler ikke kan registreres. Det skyldes at hjertestartere endnu ikke er udstyret med GPS, og derfor ikke umiddelbart kan lokaliseres
  • hjertestarteren kan udleveres til og bruges af personer, der yder førstehjælp ved hjertestop i nærheden af adressen for hjertestarteren
  • du skal afgive kontaktoplysninger til en kontaktperson for hjertestarteren
  • vi kontakter dig som ejer/kontaktperson for at kontrollere at oplysningerne om hjertestarteren er rigtig
    som ejer/kontaktperson for hjertestarteren skal du halvårligt via e-mail bekræfte hjertestarterens placering og tilgængelighed
  • data fra og om hjertestarterne må anvendes i forsknings-øjemed
  • der ydes ikke vederlag for din registrering af en hjertestarter 
  • der refunderes ikke udgifter i forbindelse med klargøring af hjertestarteren efter brug ved eventuelt hjertestop
  • acceptere Hjertestarter-opdateringsmails fra TrygFonden 

Telefonisk kontakt / hjerteløber

Når en person, der yder hjertelungeredning på skadesstedet kontakter 1-1-2, ringer den sundhedsfaglige medarbejder hjertestarterens kontaktperson eller de hjerteløbere, der er tilknyttet hjertestarteren op og beder én af dem  om at bringe hjertestarteren hen til skadesstedet med det samme.

TrygFonden anbefaler, at der altid er angivet et telefonnummer til en eller flere hjerteløbere til hjertestarteren, idet det øger sandsynligheden for at hjertestarteren kan komme i brug.

Ansvar

Hverken TrygFonden eller ejeren af en hjertestarter, der er registreret på hjertestarter.dk kan gøres ansvarlig for hjertestarterens funktionsduelighed eller tilgængelighed. TrygFonden er ikke ansvarlig over for ejeren af en hjertestarter registreret på hjertestarter.dk for eventuel beskadigelse eller tyveri af hjertestarteren i forbindelse med udlevering ved hjertestop. Et eventuelt ansvar skal af ejeren gøres gældende mod de ansvarlige for beskadigelsen eller tyveriet efter dansk rets almindelige regler.

 

Tilbage til registrering

Når du har læst kravene her igennem er du klar til at registrere din hjertestarter. Det gør du på siden "registrer din hjertestarter"

Har du spørgsmål til hjertestarter-data?

Har du spørgsmål til hjertestarter-data eller vores Hjertestarter-Netværk, så kontakt TrygFondens projektchef på akutområdet, Grethe Thomas

41 77 93 00